søndag den 11. maj 2008

Mors dag

Idag er det mors dag, så skal alle mødre forkæles. Min mor skal have blomster.

Så jeg startede dagen med at gå i haven. Jeg ville finde nogen af min mors ynglings blomster - som også er nogle af mine. Nemlig, forglemmigej, liljekonvaller, syrener og løjnatens hjerte.

Jeg fandt en lille sød buket, som blev sat i et glas med vand. Her stod de indtil frokost, hvor vi skulle kører til Hillerød. Det er nemlig her min mor er.



Jeg mistede desværre min mor for snart 3 år siden. Så jeg måtte en tur på kirkegården for at afleverer buketten. Men det er et sted hvor jeg nyder at komme. Der er så meget fred og ro, selvom det er midt inde i Hillerød.

Der er nogle dage i løbet af et år, som betyder meget for mig, når jeg tænker på min mor. Disse dage skal jeg en tur på kirkegården og se "hvordan hun har det". Før i tiden, tog jeg altid hjem til hende på disse dage. Mors dag er en af disse dage, og vil altid være det.

På denne årstider nyder jeg rigtigt meget at kunne finde blomsterne i min egen have.

Jeg er så heldig at have min far endnu, så min kæreste og jeg har tilbragt eftermiddagen og aften sammen med ham og min søster. En rigtig hyggelig dag med god mad og en god snak. Jeg elsker disse stunder og sætter meget pris på dem.

2 kommentarer:

Rie Nielsen sagde ...

Hej Merete. Smuk tanke du har. Min ville ikke have de blomster jeg har tænkt hun skulle have i år, men der er fordi at mine forældre snart skal flytte. Og det sommerhus de har lånt kommer der tit rådyr forbi og om aften spiser de blomsterne. Så jeg havde købt en lille æske chokolade for noget skulle hun ha´. Ha´ en god dag. Rie

Merete sagde ...

Hej Rie
Velkommen til. Det er godt at du fandt på noget andet til hende. Jeg synes også at en lille personlig gave kan være en god ide.

Merete