søndag den 2. oktober 2011

Fanø strikkefestival 2011

Så er jeg kommet hjem efter en uges ferie på Fanø. Jeg startede ferien med at deltage i Fanø strikkefestival. Det har været en oplevelser af de større, men jeg sidder tilbage med en underlige følelse af både skuffelse og glæde.

Jeg tog derover sammen med Anne, og jeg skulle deltage i 4 workshop. Jeg kan sige med det samme, at hvis jeg ikke havde deltaget i disse, så havde det været en skuffende oplevelse
.
Der var mange mennesker – alt for mange – på for lidt plads. Salgsboderne var stoppet ind på for lidt plads. Jeg kan ikke forstå at der ikke er nogen muligheder i Norby for at have nogle af boderne der. Alle salgsboderne var enten i forsamlingshuset eller i skolen i Sønderho. Der var ikke til at komme frem nogen af disse steder, man skulle masse sig frem, hvis, man skulle se bare lidt af det som der blev solgt.

Det kunne havde været super godt, hvis man havde fået udleveret et kort over øen. Der kunne så havde været indtegnet de steder, hvor der skete nogen. Så havde det været noget nemmere at finde rundt.

Jeg har ikke taget nogen stemningsbillder, da jeg glemte det.

Jeg omtaler mine workshops i et andet indlæg.

Men jeg fik da købt lidt med hjem, synes selv det er gode køb.

Det første sted, hvor vi kiggede ind var i Kunstladen. Som er et sjovt sted med tøj, brugskunst og garn.
Her købte jeg følgende

IMG_1360

400 G Tvinni I en udgået farve, den er stålblå – super flot. Den skal bruges til en Nostalgi af Annette Danielsen. Derfor er der også købt 50 g lime-grønt alpaca. Tvinnien var sadt ned til 1/2 pris.
Så kom vi en tur I Sønderho forsamlingshus og der købte jeg

IMG_1355

Hattedamer af Annette Danielsen blev købt uden I Kunstladen.

IMG_1357

Skønne keramik knapper. Jeg kan ikke huske navnet på sælgeren.

IMG_1359

Denne lille vest hæng på en gine, og så var jeg solgt på stedet. Den skulle bare med hjem. Jeg kan se rundt omkring I blogland, at den er et hit. Jeg har hørt at det skulle være Else Schjellerup der skulle være mester for modellen.

Om lørdagen tog vi en tur i Sønderho Skole sammen med Ditte. Det var ikke nemt at komme frem, så det var bare lige ind og kigge og så ud igen. Men der faldt lige et par ting ned i tasken.

IMG_1356

Kits fra Kastaniestrik.

IMG_1358

En meget smuk sjals-nål fra Birte Sahl. Hun havde også mange smukke keramik-knapper men det var svært at vælge. Så jeg købte ikke nogen knapper.

tirsdag den 20. september 2011

For fanden

så, er det lige om lidt at der er

fanø

Undskyld jeg bander, men jeg glæder mig rigtig meget. Jeg skal derover sammen med en strikke-veninde og hun glæder sig mindst lige så meget som jeg. Jeg skal deltage i  workshops, arrangement fredag og lørdag aften. Vi skal også ud  og se på nogle af alle de andre spændende ting som ske på Fanø i den kommende weekend.

Jeg deltager i følgende workshop, så det kan være at vi mødes der?

Lørdag formiddag. Mobius – en snoet ring med Lillin Villadsen

Lørdag eftermiddag: Bladmønstre med Lene Holme Samsøe

Søndag formiddag: Plissé I strik med Katrine Wohlle

Søndag eftermiddag: Kunsten at strikke en ø med Annette Danielsen

Som I kan se så er det et fuldttegnet program jeg har sammensat. Men jeg holder en uges ferie på Fanø bagefter i dette skønne sommerhus som ligger i Rindby. Så jeg kan nok lige overkomme det.

sommerhus

Så hvis I ser mig derovre, så kom hen og prik mig på skulderen og sig hej. Det  vil være skønt at se og snakke med jer IRL.

På gensyn

torsdag den 8. september 2011

Garn til salg

Jeg har været med til at tømme en venindes hus for garn. Hun har desværre fået gigt i fingerne, så hun kan ikke lave håndarbejde mere. Hun vil hellere ikke se på alt sit garn mere, så vi var et par stykker som hjalp hende.

Det vi ikke selv kan bruge sætter vi til salg – så det kan være at du kan gøre en god handel. Skriv en mail til mig, hvis det er noget som frister, så sender jeg oplysninger om betaling og porto.

Alle priser er uden porto, hvis andet ikkke er nævnt.

Garnet er fra et ikke-ryger hjem.

2 nøgler strømpegarn, 200 gram ialt. 75%uld, 25% polymid. Pinde 3-4. Pris kr. 75 for begge nøgler eller kr. 50 pr. styk. Solgt

IMG_1251

2 nøgler Japonica Soft & Burly fra Karen Noe, i farven lys brun., 200 gram ialt . Pinde 3,5 – 6. Det løber 180 meter pr. 100 g. Pris kr. 250 for begge nøgler eller kr. 135 pr. styk. Solgt

IMG_1253

Merino Lace fra Cherry Tree Hil i farven senengeti. Der er 2400 yds bundtet. Pris kr. 265. SOLGT

IMG_1252

Dansk mohair 2-trådet i farven Mango. Der er ialt 450 gram. Pris 485 for det hele eller kr. 50 pr. 50 gram.
Solgt
IMG_1255

4 nøgler supersoft fra Holst garn i farven hyacint. Pris kr. 40 for det hele  eller kr. 10 pr. nøgle. SOLGT

IMG_1254

1 nøgle Noro Silk Garden Lite. Pris kr. 50. Solgt

IMG_1257

1 nøgle Mini Palett fra Sandness Garn. Pris kr. 45 SOLGT

IMG_1258

1 nøgle Mini Palett fra Sandness Garn. Pris kr. 45  SOLGT

IMG_1259

350 g Geilsk silkehør. Pris kr. 225  SOLGT

IMG_1256

800 g Manu babyalpakka fra BC Garn. Pris 550 for det hele eller kr. 75 pr. 100 gram. Solgt

IMG_1267

450 gram Silkdream fra Lang, 50% merinould, 50% silk.  Pris kr. 300 for det hele eller kr. 40 pr. 50 gram.
Solgt
IMG_1266

400 g artesano Alpaca. Pris kr. 100 sælges kun samlet. Det ene nøgle er vundet op.  SOLGT

IMG_1260

100 g Merinosilk fra Grignasco. Pris kr. 75 SOLGT

IMG_1265

400 g garn, der består af 50% uld og 50% silke. Der står 8/2 på det. Pris kr. 250, sælges kun samlet. Det er meget mørkeblåt SOLGT

IMG_1264

300 g ufarvet strømpegarn fra Zitron. Super til at farve på. Pris kr. 60. Sælges kun samlet SOLGT

IMG_1263

Babyuld fra Viking garn. Pris kr. 275, sælges kun samlet. Der er 16 nøgler ialt  SOLGT

IMG_1262

torsdag den 1. september 2011

Gaver

er der faldet ned i min turban igennem de sidste par uger. Det er super dejligt at modtage pakker, så er det lige meget om man kender indholdet eller ej.

Det startede med at jeg vandt en præmie på beauryspace.dk, som er en blog som fortæller om, hvordan man plejer sin hud o.s.v. Denne blog har også rigtig mange præmier som man kan vinde. Det eneste man skal gøre er at lægge en kommentar.

Her er min præmie, som jeg glæder mig til at bruge.

IMG_1248

For et stykke tid siden, deltog jeg i en pakkeleg her på nettet. I den forbindelse skulle jeg give stafetten videre og her meldte min søde strikkeveninde Anne sig på banen. I tirsdags modtag jeg så nogen skønne pakker fra hende.

IMG_1246

2 nøgler strømpegarn
1 lys som er udformet som en udulant
1 pakke med te
1 rappenskralde, jeg ved ikke om det måske er en pæn hentyning – nej det tror jeg ikke.
Tusind tak Anne for en skøn pakke, nu må jeg lige tænke over hvad der skal retur til dig.

Idag modtag jeg så en pakke, som jeg har givet mig selv, nemlig denne bog

IMG_1242

Annette Danielsen´s nye strikkebog. Der er godt nok mange fede modeller i, så der kommer nok et par stykker på mine pinde.

Disse 2 modeller er jeg faldet for, som de første der skal strikkes.

IMG_1243  IMG_1244

torsdag den 25. august 2011

Strik til andre og for andre

det er noget som jeg gør engang imellem. Jeg nyder det, da jeg  og min familie ikke kan nå at bruge alt det som jeg kan nå at strikke, så er det dejligt at kunne hjælpe andre.

Strik til andre er f.eks gaver, som jeg ved at folk sætter pris på. Den sidste gave jeg har strikket er til Anja, som havde fødselsdag først i august. Vi har været i fødselsdagsgriuppe sammen, men den er opløst nu. Anja og jeg er blevet enige om at vi fortsat vil give hianden gaver til jul og fødselsdag. Hun er ikke helt nem at finde gaver til, så jeg måtte tænke mig om. Hun havde fortalt på et tidspunkt at hun godt kunne llide et bestemt sjal, men opskriften var på engelsk. Så var det jeg tænkte, at sådan et sjal strikker jeg til hende i yndlingsfarven.

IMG_1170   IMG_1171   IMG_1167

Det hedder Rock Island og er designet af Jared Flood. Super flot sjal som er strikket i lace-garn. Jeg måtte dog bytte det tynde garn ud med en Duo, som er 100% lammeuld. Det var nemt at strikke, men da man starter med den yderste bort, så er der et langt smal bort man starter med.
Sjalet er bare så smukt og meget let, og skal jeg skal helt sikker også have et selv.

Design: Jared Flood
Garn: Duo – 100% lammeuld
Forbrug: ca. 100 g
Pinde: Knit Pro træpinde nr. 4
Ny teknik: Ingen
Bemækninger: Ingen
Opsparing: .kr. 40

Når jeg strikke for andre, så er det gerne som teststrikker. Jeg er teststrikket for Rasmilla og har strikket mange af hendes modeller. Det er sjovt at strikke noget andre ikke har strikket – endnu.

Jeg har i den sidste tid, været teststrikker for Englegarn.
Jeg har teststrikket denne sag, som er en babydragt. Den hedder Roselil og er strikket i Babycotton fra Gepard Garn. Den er strikket med et lille hulmønster og vrangpinde imellem. Dette er str. 3 år og der er brugt 3,5 nøgle garn til den.

IMG_1216   IMG_1153

Den lyserøde kjole har jeg også strikket for Englegarn og den hedder Klokkeblomst. Her er den ikke vasket, så den ser lidt forkert ud. Men den er bare så flot. Den er også strikket I BabyCotton fra Gepard garn.

mandag den 1. august 2011

Op og ned i striber

det har jeg strikket til mig selv. Jeg er lidt bagud med at blogget om det som jeg har fået strikket, men det kommer efterhånden.
Denne trøje så jeg en lørdag, da jeg var til strikke-café hos Uldgalleriet i Helsinge. Den faldt jeg for på grund af alle striberne og det bredde forstykke som er ensfarvet.
Opskriften er fra Onion. Den er strikket I Organic Cotton + Merino Wool også fra Onion.
Den har været sjov at strikke og den har også været forholdsvis hurtig at strikke. Jeg har lavet lidt ændringer i forhold til opskriften. Jeg har indsat en stribe med kontrast-farven midt i ryggen. Dels for at få brugt garnet, men jeg synes også det giver en god effekt.
Kanterne skulle have været strikket med riller, men det synes jeg var grimt. Man kunne se, vrangpinden på den del af kraver der vender udad. Det så ikke særlig elegant ud. Derfor valgte jeg at strikke hestetømmer på alle kanterne istedet for. Det har også givet trøjen et andet udtryk, men også mere færdigt at se på. Der er ingen lukning i trøjen, så  jeg regner med at bruge en sjalsnål.
IMG_1150   IMG_1151
IMG_1152
Trøjen er jeg super tilfreds med og den er allerede brugt rigtig meget i den kolde juli måned. Men den bliver også skøn til vinter til et par cowboybukser.
Design: ONION
Garn: Organic Cotton + Merino Wool fra Onion
Forbrug: 600 g ialt
Pinde: Knit-Pro runnpind nr. 4
Str: M/L
Ny teknik: ingen
Bemækninger: sjov og hurtig at strikke
Opsparing: .kr. 240

Up-date den 2. august 2011.
Der er en del som har spurgt til hvordan man strikker hestetømmer eller I-cord som det hedder på engelsk.


Her er en you-tube video som viser hvordan man starter med en hestetømme.
http://www.youtube.com/watch?v=B_nIxVBiokw

Og her er en som viser, hvordan man gør, når man afslutter sit arbejde med en hestetømme.
http://www.youtube.com/watch?v=KEbaZ6COOYk

Mona ville gerne vide, hvordan jeg laver runde hjørner på mine billeder. Jeg skrive alle mine indlæg i Windows Live writer som er et lille program som man downloader til sim computer. Og her er der en masse muligheder for at gøre noget forskelligt med sine billeder.

Peacock vest/kjole

Sikke et pragtfuld vejr vi har haft de sidste par dage. Jeg nyder rigtigt at der er kommet lidt mere varme i luften og det snart er tid til ...