Udover kysen skulle der strikkes en underdel og en overdel, som er selve kjolen. Her ligger alle delene, syet sammen, men ikke vasket og spændt ud.
Her er delene spændt ud. Siderne på kjolen kom til at have samme sving, så den blev ens I begge sider. I dette tilfælde var jeg super glad for mine wire, de kan nemlig bue og det var nødvendigt her.
Her er det hele samlet og hængt på bøjle. Der er syet bånd i, og det kan udskiftes alt efter om det er en dreng eller pige som skal bære kjolen. Så er der lidt nærbilleder.
Det er mit største strikkeprojekt til dato. Jeg var små 3 mdr. om at strikke den. Men jeg havde andet strikketøj ved siden af. Der er nemlig en del bisser på denne kjole og de var ved at tag livet af mig. Der var små 500 masker på pinden og det er rigtig mange, når der skal strikkes bisser.
Men jeg er super tilfreds med resultatet og det var kunden heldigvis også.
Design: Drops nr. 11-31
Garn: Baby uld fra Viking Garn
Forbrug: 800 g
Pinde: Knit Pro wood str. 2,5
Str: 6 – 9 mdr.
Ny teknik: Lært at strikke bisser, det har jeg aldrig prøvet før
Bemækninger: Lærte at strikke bisser
Opsparing: . Kr. 320