Den var rigtig skøn i den grønne farve, og det gav også håb om at indholdet var godt.
Her er indholdet, 2 bundter 1 trådet svendsk uldgarn som Ulrika selv har farvet. Det er nogen super gode farver og det skal nok blive forvandlet til et sjal. Der var også et krus med en ælling i og 1 nøgle strømpegarn.- Chokolade var også super godt. Så alt i alt en super pakke, som jeg er super glad for at have modtaget. Så endnu engang tak Ulrika.
Her kan ællingen ses.
I weekenden prøvede jeg at farve garn med Kool Aid. Jeg har gjort det før, men her brugte jeg micro-ovnen. I weekenden brugte jeg en gryde på komfuret istedet for.
Her ses pulveret efter det er oplyst i vand. Det er nogen ret giftige farver, og ikke noget som jeg har lyst til at drikke – som man gør andre steder i verden.
Resultatet af mine anstrengelser er her:
Det skal lige siges at det blå/turkise er farvet med alm. frugtfarve. Jeg er super tilfreds med resultatet. Nu skal jeg bare finde tid til at strikke strømper af det.