tirsdag den 29. december 2009

Strømper

som er meget lange, har jeg strikket for Rie. De er bare for lækre og jeg må selv have et par. De må bare være super gode til lange støvler. Det er denne model fra Drops, der er tale om. Foden er strikket af Hjerte Sock 4 som er strømpegarn fra Hjeretgarn. Skaftet er strikket af Hjerte Cashmere som også er fra Hjertegarn. Så de er bare så bløde, at det ikke kan beskrives.  De er 56 cm lange i selv skaftet, så de når op over knæet. De

Picture 227

Så har jeg også fået strikket et lille tørklæde/sjal af en rest garn jeg havde. De er håndfarvet 100% merinould, så det er blødt og lækkert. Mønster hedder The Trinity Shawletter og findes her. Det er super nemt og hurtig at strikke. Jeg har brugt 100 g. Mønsteret kan strikkes på flere måder.

Picture 154 

Picture 155

Julegaver

har jeg strikket en stribe af, både som jeg selv skulle bruge som gaver og som andre skulle bruge som gaver.

Picture 127 Picture 129

Det første er et sjal som jeg har strikket for en anden person mod betaling. Det er denne model fra Drops. Det er strikket i 1 tråd tynd mohair og 1 tråd arwetta strømpegarn. Det blev bare som blødt og lækkert. Det falder godt, da det vejer lidt. Farven er forkert på billederne, men der er vårgrønt. Jeg har desværre ikke vejet det, så jeg kan ikke huske hvor meget garn der er brugt. Men mit sjal er længere end det på Drops side.

Picture 135

Så fik jeg strikket et halstørklæde som endte med at blive meget smukt. Jeg har brugt 1 nøgle Kunstgarn fra Hjertegarn = 100 g. Mønsteret er igen fra Drops, nemlig dette. Ifølge opskriften skal man strikke tørklædet fra midten af, og så hver side for sig. Men jeg er bare startet i den ene ende og strikket derud til der ikke var mere garn.

Picture 136

Picture 137

Disse pulsvarmere er strikket i Tynd alpakka fra Den Store Alpakka, der er brugt 50g. De er super bløde og ret fede at have på. Men som det ses, så var de for store til mig. Derfor er de brugt som julegave. Opskriften er Blackrose fra Knitty. Mønsteret kan også bruges til strømper.

Picture 195

Picture 197

Til sidste en hue som min far har fået i julegave. Den er strikket i Limonegarn fra Brugsen. Det er 100% uld og der er brugt 150g. Opskriften er denne fra Drops. Oprindelig en hue til drenge, men jeg valgte noget tykkere garn og nogen tykkere pinde. Vupti, så er der en hue som en voksen kan passe. Jeg er meget tilfreds med huen, og der skal helt sikkert strikkes flere, da den er super nem at strikke.

Selbuvotten

af Terri Sjea er fundet hjem til mig, her i december. Det er en norsk bog, med opskrifter på strikkede vanter med typiske norske mønstre. Der er bare så mange fine mønstre i den bog, så der skal snart er par vanter på pindene. Jeg har ikke prøvet at strikke vanter før, så det bliver spænden.

Picture 221Picture 223

Jeg viser jer lige er par stykker fra bogen. Jeg regner også med at prøve at omsætte mønstrene til strømper i løbet af 2010. Terri Shea har en hjemmeside, hvor du kan finde flere oplysninger.

torsdag den 24. december 2009

Glædelig jul

jul2005

Jeg vil ønske alle en glædelig jul. Jeg håber at I får en hyggelig dag og aften. Vi skal holde jul hos min søster. Det glæder jeg mig til.

Jeg vender tilbage imorgen med en opdatering af hvad jeg har fået strikket igennem december.

Endnu engang GLÆDELIG JUL