skal dette indlæg handle om. Det er lidt over 3 uge siden, at der var strikkefestival på Fanø, og i den forbindelse havde jeg fuldt hus, hvad workshops angår. Jeg deltog i 2 både lørdag og søndag.
Opslagning til en møbius.
Lørdag formiddag var vi en gruppe kvinder som skulle lærer at slå op til en møbius. Det var Lillin fra Livi strik, som skulle stå for undervisningen. Vi fik alle lært hvordan det blev gjort, og der blev vist nogen spændende ting, hvor møbius blev brugt, huer, tasker, o.s.v.
Nogen billeder fra workshoppen
Efter at have deltaget i denne workshop, har der rumsteret en idé i mit hoved. En poncho hvor der indgår en møbius, og den skal nok blive strikket i løbet af vinteren.
Lørdag eftermiddag deltog jeg sammen med Anne i workshop med Lene Holme Samsøe. Hun er bare så sød og hun havde alle modellerne med fra sin sidste bog “mere feminin strik”. Alle modeller er bare så fine og fuldendte. På denne workshop skulle vi strikke bladmønstret, som udgør en del af Lene´s sidste bog. Vi fik også mulighed for at strikke en hue, hvor bladmønsteret indgik. Både Anne og jeg fik huen færdig og der skulle bare hæftes ender, da vi kom hjem.
Lidt billeder
Min færdige hue, som bare er så skøn. Den er allerede i brug om morgen, når der skal luftes hund.
Søndag formiddag, deltog jeg i workshoppen som handlede om plisse i strik. Denne workshop stod Katrine Wohlle for. Hun havde en masse prøver med, hvor hun selv havde strikket med forskellige former for plisse i strik. Hun havde også udarbejdet et kompendium til os, så vi selv kunne prøve at strikke de forskellige teknikker.
På det første billed, der kan I se nogen af alle de forskellige prøver. Det var også sjovt at se hvor forskelligt, det blev alt efter hvorfor noget garn der blev brugt.
På billed nr. 2, her står Katrine med ryggen til. Hendes nederdel er strikket i plisse og den er bare så flot. Kurset gav mig inspiration til at strikke en nederdel med plisse.
Søndag eftermiddag var jeg til foredrag for Annette Danielsen. Selv om jeg har hørt hende er par gange eller 3 før, så er det som altid en fornøjelse. Hun kalder en spade for en spade og det kan jeg godt lide hende for. Hun havde alle sine modeller med og de sidste nye fra Kunsten at strikke en ø.
Trøjen AD har på, på det førstede billed er Læsø. Den blev jeg vild med, da jeg så den i IRL, så fik den prøvet. Den skal jeg helt sikker strikke, bare i nogen andre farver. Inden denne workshop var jeg vild med Eskildsø, men det er jeg ikke mere. Jeg synes ikke den er særlig pæn i virkeligheden. Men der imod faldt jeg for Ærø, som ikke gør noget væsen af sig i bogen. Den sidder bare så flot og har en masse flotte detajler. Nu mangler jeg bare tiden.