skal dette indlæg handle om.
Viggo er endnu en opskrift fra Rasmilla. En bluse til raske drenge eller en friske piger.
Den har været sjov at strikke, da man starter ved den ene ærmekant og strikke hen til den anden ærmekant. Herefter bliver der samlet masker op til bullen. Det giver også en skøn effekt, at striberne ikke er i samme bredde. Jeg har været teststrikker på modellen og det er som altid sjovt. Jeg har sat nogen skønne knapper i trøjen som ligner frø-hoveder. Farverne er råhvid, syrlig grøn og mørkebrun. Garnet er uld/bomuld fra Rasmilla. Jeg er sikker på at det er endnu et hit.
Så er der komme 2 pakker til mig i denne uge. De var begge ventede, men den ene vidste jeg ikke hvad der var i.
Som I kan se, så er den kommet fra Sverige, nemlig fra Dessi. Jeg har nemlig deltaget i en bytteleg, hvor vi skal bytte strømpegarn.
Pakken indeholdt skønt uldgarn som er håndfarvet. Der er 100 g af hver farve. Kræmmerhuset var fyldt med den dejligste chokolade, med dejlig trøffelmasse som fyld. Og endelig var der nogen skønne maskemarkør. Jeg føler virkelig at jeg har været heldig med dette bytte. så Dessi tusind tak for pakken.
Så kom der også en pakke fra Aalborg. Hr. Weller solgte nemlig garn til billige penge, mens jeg var på ferie. Da jeg i lang tid har gået og overvejet at jeg skulle prøve at strikke af garn, som er supersoft med cashmere i, så slog jeg til.
Den blå indeholder 20% cashmere og er bare så blød, den bliver omdannet til en trøje til mig selv. Den anden er lige en farve til min søster, så den får hun. Den indeholder 10% cashmere og er også blød.
Nu vill jeg gå ind og pakke mit strikketøj sammen og finde noget mere frem. Imorgen er der nemlig afgang til Næstved, hvor jeg skal deltage i webstrikkernes strikkefestival. Hold da op, hvor jeg glæder mig til at være sammen med skønne kvinder.