søndag den 17. november 2013

FO 11 + 12/2013

Nu må jeg hellere igang med at vise lidt af alt det som jeg har fået strikket igennem det sidste stykke tid.

Jeg har deltaget i 2 KAL hen over sommeren/efteråret, og det er der kommet 2 meget forskellige sjaler ud af. Begge KAL er foregået via Ravelry.

Den første var Renaissance Shawl af Anne-Lise Maigaard. Det er et sjal som ikke er ret stort og meget fint. Der er strikket perler ind i det, men det kan ikke rigtig ses på billederne. Sjovt at strikke, da der hele tiden skete noget.

IMG_0226   IMG_0227

Design: Anne-Lise Maigaard
Garn: Lace fra Drops  - lýserød
Forbrug: 60 g garn 0g ca 1.000 perler
Pinde: Knitpro 3,75

Den næste KAL jeg deltog i var Color Craving af Stephen West. Her er jeg glad for at jeg ikke kendte resultatet på forhånd – for så var det aldrig blevet strikket.

Men det er en af udfordringerne på en KAL, man kender ikke resultatet på forhånd. Den er sjov at strikke, men brugsværdien, er ikke høj hos mig. Men dejligt at der er brugt lager garn til det.

IMG_0292    IMG_0293

Design: Stephen West
Garn: Supersoft 100% uld
Forbrug: Ialt er der brugt 155 g
Pinde: Knitpro str. 4