lørdag den 25. februar 2012

Strømper og UFO for februar

er nu klar til at komme på bloggen. Her i februar har jeg fået strikket 2 par strømper, og det synes jeg er godt gået.

Det første par er til mig selv og har været super nemme at strikke, selv om der er mønster på. Tåen er lavet anderledes end jeg plejer. Jeg plejer at tag ind 4 steder, men på denne opskrift skulle der tages ind 8 steder. det giver en mere rund tå, som sidder godt. Opskriften er gratis og kan findes via Ravelry.

IMG_1539

Design: Into the Green by Heather Marsiglia

Garn: Strømpegarn fra Netto, hvor der er langt farveforløb. 80% uld

Forbrug: ?

Pinde: Strømpepinde fra KnitPro str. 2,5

Str: 39

Ny teknik: Der er strikket en rund tå og den er jeg tilfreds med.

Bemækninger:

Det andet par strømper er strikket til min søster. Det er strikket I garn fra Opal. De er strikket lige op og ned efter min egen opskrift. De er ikke særlige kønne, men jeg håber de kommer til at gøre gavn.

IMG_1540

Design: Mit eget

Garn: Opal Schafpate

Forbrug: ?

Pinde: Strømpepinde 2,5 fra KnitPro i træ

Str: 37

Ny teknik: ingen

Bemækninger:

Grunden til at jeg ikke kan oplyse vægt, er at min vægt er gået i stykker.

Min ufo for februar var jo mit kællingesjal, som jeg  startede på for et par år siden. Ja, det kom jeg ikke så langt med. Det var godt nok kedeligt at strikke på, så jeg valgte at pille det op. Så her er resultatet.

IMG_1542

mandag den 13. februar 2012

Plissé

Denne trøje har jeg strikket.

1(1)

Billedet er lånt her.

Jeg har strikket trøjen her i vinter fra Lene Holme Samsøe.

Den har været sjov at strikke, da den ene tråd er en lidt tyk uldtråd og den anden er en kid mohair. Man strikke skiftevis 4 pinde med den ene tråd og derefter den anden. Det giver en sjov effekt som minder om plissé.

Men jeg siger med det samme, den er ikke sjov at montere. Det er lidt af et arbejde, da striberne skal passe sammen.

Her er mine billeder

IMG_1408   IMG_1410   IMG_1411

Hvis man ser godt efter, så kan man godt se at ærmerne på mine billeder er lidt breddere end på den endelig model. Jeg strikkede nemlig ærmerne om, så det blev lidt smallere.

En fin og let trøje passer perfekt til foråret.

Design: Lene Holme Samøe for Permin

Garn: 3 nøgler Angel + 7 nøgler Madonna i farve 22 fra Permin

Pinde: Det kan jeg ikke huske

Str: M

Ny teknik: Ingen

Bemækninger: Sjov at strikke, men ikke så sjovt at montere

fredag den 3. februar 2012

UFO og Give Away

Så har jeg fundet en ufo frem for februar. Der mangler lidt mere end der gjorde for januar. Men jeg krydser finger for at den kan nå at blive færdig.

 

IMG_1525

Det er kællingesjalet som jeg begyndte på for et par år siden. Men jeg er gået i står allerede ved borten.  Jeg synes det er et flot sjal, så det er lidt ærgeligt, at det bare ligget gemt væk.

Garnet er Dansk Pelsuld i en skøn vinrød farve.

For et stykke tid siden, havde hende her – en give away på sin blog. Hun havde lavet maskemarkør og rækkemarkør og synes at der var andre der også skulle have gavn af hendes arbejde.

Og jeg var en af de heldige vindere og for en lille uges tid siden, komme rækkemarkøerne som jeg havde vundet.

 

IMG_1511

Så tusind tak for de meget flotte rækkemarkør og de kommer helt sikkert til at gøre gavn i mit strikketøj, på et tidspunkt.

onsdag den 1. februar 2012

Fødselsdag

Så er jeg blevet 1 år ældre. Det mærker jeg ikke meget til, men jeg havde en super god dag. Og gaver det der var også en masse af. Allesammen dejlige gaver.

Fra Mariann har jeg modtaget 2 nøgler Kauni i farven EX. Jeg har selv haft svært ved at finde denne farve, men dejligt at få dem i gave. De skal forvandles til en vest på et tidspunkt.

IMG_1512

Fra Anette, Marianne og Lise har jeg modtaget 3 nøgler højlandsgarn + 100 g tvinnie + 50 g tvinni, alt fra Isager garn. Det skal forvandles til en Læse af Annette Danielsen. Den har jeg været vild med siden jeg prøvede den på Fanø.

IMG_1513

Fra Birthe har jeg modtaget opskrift og garn til en Carlas mor. Den ser rigtig fin ud. Garnet er New Zealand lammeuld I en mørk pinkfarve. Den er rigtig flot og ikke en farve jeg normalt ville vælge. Men jeg har fået at vide, at den vil være rigtig god til mig

IMG_1514

Fra Siffe og Pia har jeg modtaget bogen Home made. Den er en rigtig fin bog med mange forskellige ting og sager i. Der er et par stik modeller som jeg helt sikkert kommer til at strikke.

IMG_1515

Fra Anja har jeg modtaget cedertræs-firkanter, som er rigtige gode til at have liggende mellem sit garn. Det holder nemlig møl væk. De kan også ligger blandt det færdig strikket tøj. Derudover var der 1 cone med højlandsuld fra Garnudsalg i farven blåbær. Den kan ikke rigtig gengives på billedet. Jeg ved ikke helt hvad den skal omdannes til endnu.

IMG_1517

Fra strikketøsterne – består af Bente B, Bente G, Anne, Lona, Heidi, Lisbeth, Trine, Hanne og Benedickte – har jeg fået følgende.
Strikkekit fra Kastaniestrik, natskyggesjalet. Glæder mig til at strikke det, men det bliver ikke lige nu, da det er sort. Så engang i løbet af sommeren, strikkes det.

IMG_1518

Jeg har en søster som har “lånt” mit krydsnøgleapparat fast. Så jeg manglede et, selv om jeg fik et af Bente B, så var det ikke så godt som mit det gamle. Derfor ønksede jeg mig et nyt og jeg fik det. Det er fuldstændig magen til det gamle, og jeg glæder mig til at tag det i brug.

IMG_1519

Så fik jeg også bogen Home made.

IMG_1520

Fra Anne har jeg fået en lækker gaveæske, hvor der er bodylotion, håndcreme og fodcreme i. Det glæder jeg mig til at tag i brug.

IMG_1521

For nogen af mine fødselsdagspenge har jeg købt dette kit fra Geilsk. Det er den nye model som hedder Paneldebat. Den skal strikkes en lyselilla farve. Heller ikke en farve som jeg normal ville vælge, men den vil være god her til foråret/sommeren.

IMG_1523

Så det er rigtig mange og gode gaver jeg har fået. Og tænk at der kun er 1 gave som skal byttes, når man tænker på at jeg en sendt den samme ønskeseddel ud til alle. Så det er bare godt gået.

Så tusind tak for alle gaverne og hvor er det fedt at det kan lade sig gøre at have sådan nogen fødselsdagsgrupper privat, som bare fungere rigtig godt.

Men den bedste gave af alle, er at jeg har fået et fast job på 15 timer pr. uge. Det passer perfekt ind i mit liv på nuværende tidspunkt, så det kan ikke være bedre. Jeg tager glad afsted hver morgen og synes at min hverdag allerede efter 3 dage er blevet bedre.

Fødselsdagsgruppe = en gruppe mennsker som synes det kan være hyggeligt at give hianden gaver til fødselsdagen. Enten giver man en gave alene, eller man slå sig sammen med nogen af de andre deltager. De grupper jeg er med i, er begge private. Men jeg har også engang været med i gruppen via Webstrikkerne.