søndag den 25. oktober 2009

Et skønt sjal

Picture 36195

kom i min postkasse den anden dag.

Indkøb

i forbindelse med min tur til Svendborg, har jeg lovet at vise frem. Det må jeg heller får gjort nu, hvor vejret er til den slags.

Lørdag eftermiddag tog jeg på en lille tur sammen med Bente B og Merete G, vi tog rundt til et par steder i Svendborg.

Vi besøgte blandt andet Strikkefeen, som er en skøn garnbutik, der var garn som vi ikke havde set andre steder. Der var en masse modeller som var strikket op, så vi kunne se hvordan de kom til at se ud. Det er dejligt at komme ind i en butik, hvor man kan se modellerne live. Inge som har butikken var rigtig sød og hjælpsom.

Her er et par billeder fra butikken. Så falder din vej forbi Svendborg, er denne butik værd at besøge.

Picture 36160

Picture 36161

Hos Strikkefeen fik jeg også gjort et par indkøb. Strømpegarn og opskrift fra Gepardgarn. Opskriften på strømperne er udarbejdet på grundlag af et gammelt mønster på strømper. De ser rigtige smukke ud og jeg glæder mig til at strikke dem.

Picture 36177

Så fik jeg også købt opskrift og garn til en trøje i vendestrik. Opskriften passer til en str. 6-8 år. Det er en rigtig sød model, hvor der er lidt vidde forneden, på grund af venderækkerne. Garnet er strømpegarn fra et firma i Tyskland som hedder Rico Design. Jeg har aldrig hørt om det før. Men kvaliteten svarer til andet strømpegarn. Så det kan komme i vaskemaskinen.

Picture 36180

Jeg har strikket trøjen færdig igår aftes. Den er super sød og faconen er god. Farverne er mest rigtige på det nederste billed. Det er godt nok svært at tage ordentlige billeder idag. Jeg vil prøve om jeg ikke kan forstørre mønsteret op i en voksen strørrelse, da jeg rigtig godt kan lide faconen. Det bliver ikke i strømpegarn, da jeg ikke er til en multi-farvet trøje. Men jeg vil prøve med Kauni.

Picture 36216

Picture 36215

Vi komme også forbi Hylleborg. En strikke designer som bor og arbejder i Svendborg. Hun strikke huer og trøjer som hun derefter valker. Der var en masse gode ting i hendes skurvogn. Hun havde nemlig sit værksted i en skurvogn. Hun var rigtig sød og havde fundet noget garn på spoler som vi kunne købe. Jeg købte noget uld/silke i en skøn blå farve og noget uld i en grå farve. De skal bruges til sjaler. Jeg har desværre ikke taget noget billed.

Hos Hjelholt spinderi fik jeg købt dansk pelsuld. Der er tale om tilbudsgarn, hvor der er sparet kr. 35 pr. fed. Grunden til dette er at der er tale om en fejlfarve. Derfor blev det solgt som 2. sortering. Men en super farve, og jeg håber der er nok til en sweaters til mig selv.

Picture 36219

Dorte Byskov kom og besøgt os på strikkefestivalen om lørdagen. Hun havde taget et stort udvalg af varer med fra sin butik. Hos hendes faldt jeg for det flotte sjal som er strikket i det tynde garn fra Kauni. Super flot og det skal strikkes i løbet af vinteren.

Picture 36179

lørdag den 10. oktober 2009

Hjelholt spinderi

besøgt jeg sidste lørdag sammen med ca. 49 andre webstrikker i forbindelse med strikkefestivalen i Svendborg.

Spinderiet er startet i 1878 af den nuværendes ejers oldefar.

Dette billed viser det allerførste spinderi fra 1878.Picture 36141

Vejret denne lørdag formiddag, var ikke det bedste. Det stod bare ned med regn. Så da vi ankom, skulle der bare findes et sted med tørvejr. Det var der i den lille butik som findes i forbindelse med spinderiet. Der mødte os disse herligheder.

Picture 36126Picture 36129  Picture 36116  

Picture 36117

Men 50 personer i den lille butik var godt nok for mange. Så vi fik os hurtig delt i 2 grupper. En gruppe fik en rundvisning og den anden kunne shoppe/kigge i butikken. Vi byttede efter en lille time.  Der var rigtig mange lækre ting i butikken, og jeg kunne have købt mig fattig. Men jeg købte ikke ret meget. Købte kun tilbudsgarn i en fejl farve og nogen rigtig flotte knapper.

Så var det vores tur til rundvisningen.

Vi startede med at se og føle på lidt forskelligt uld, lige fra fåreuld, mohairuld og uld fra moskusokser. Der er meget forskel på de forskellige uldtyper.

Picture 36132

Når ulden var sorteret, så blev det vasket i nogen store kar. Det sker ved 50 grader og foregår med håndkraft. Ulden bliver vasket med stille og rolige bevægelser. Når ulden er vasket bliver det skyldet, et par gange. Herefter skal ulden tørres.

Når ulden er ren så komme den i en maskine som blev kaldt Wulfen. Den gør at ulden bliver næste som “candy floss”.  Hvis der skal tilsættes spindeolie, andre uldtyper til ulden så gøres det også her. Wulfen ses herunder på billedet.

Picture 36143

Så skal ulden kartes, det gøres i en gammel maskine – som jeg desværre ikke har noget billed af.  Det var fantastisk at se denne maskine karte ulden. Det blev fortalt at denne maskine blev skilt ad ca. hver 14 dage. For at rense den for uld rester. Når den var nyrenset, så blev der kartet hvid uld på den, og derefter farvet uld. Man kan nemlig ikke karte hvid uld på maskinen, når først der har været kørt farvet uld igennem, før den igen var blevet renset.

Når garnet er kartet så skal der laves/spindes garn. Dette gøres på en meget speciel spindemaskine. Som består af en lang række af spoler og udtrækssystem. Det var meget sjovt at se maskinen spinden garnet, og jeg synes at der blev sagt at der var 278 spoler der kunne spinde samtidig. Så der kan spindes lidt garn af gangen.

Picture 36146

Picture 36155 

Når garnet er spundet, så er det 1 trådet. For det meste så laver spinderier 2- eller 3 trådet uld. Så det er nødvendigt at det skal igennem en tvindemaskine. Denne maskine tvinder garnet sammen.

Picture 36158

Det var en fantastisk rundtur vi fik på Hjelholt spinderi. Det var også fantastisk at se de gamle maskine arbejde og vi kunne se og lugte processen. Der er ikke noget at sige til at garn er dyrt.

Vejret og tiden var desværre ikke til at vi kunne få en opvisning af stedes hyrdehunde. Det skulle ellers også være en oplevelse i sig selv. Men det kan måske opleves på et andet tidspunkt.

tirsdag den 6. oktober 2009

Webstrikkernes strikkefestival

i Svendborg har jeg deltaget i weekenden den 2-4 oktober 2009. Det er første gang at jeg deltager, men ikke sidste. Jeg har allerede skrevet den næste festival ind i kalenderen for 2010.

Omkring kl.14.00 ankom jeg til Svendborg vandrehjem sammen med Bente B og Anne. Turen til Fyn var gået stille og roligt, vi havde et enkelt stop i Nyborg. Her fik vi lidt frokost, inden vi tog det sidste stykke landevej.

Svendborg

Der skulle deltage omkring 100 webstrikker på festivalen. Jeg kender en del fra blogland. Men jeg var spændt på at skulle dele en hel weekenden med en masse mennesker som jeg ikke kendte, bortset fra vores forum på nette.

Picture 36176 Picture 36171 Picture 36164 Picture 36169 Picture 36168

Som det fremgår af billederne så blev mine overvejelser gjort til skamme. Lige meget hvor man sad, så følte man sig velkommen. Der var ingen problemer med at tale med folk, vi havde jo en fælles interesse – nemlig strik. Så det gik bare der ud af.

Udover at hygge, strikke, spise mad, var der også nogen workshops vi kunne deltage i. Jeg valgte ikke at deltage i nogen. Der var bare som mange indtryk som skulle bearbejdes, så ny viden fra en workshops blev valgt fra.

Lørdag formiddag var vi en tur på Hjelholt Spinderi, som ligger 20 km uden for Svendborg. Der kommer et indlæg med denne oplevelse.

Men elles er weekenden brugt til hygge, da vejret ikke har vist sig fra sin bedste side. Men så er der jo heller ikke nogen grund til at have dårlig samvittighed over at blive indedørs.

Picture 36165Picture 36173 Picture 36162 Picture 36163

På festivalen var der ret mange som solgte garn, maskemarkør, strikkepinde o.s.v. Det var både private og professionelle. Så der var mange fristelse, men jeg holdt mig næste i skindet. Jeg købte kun 1 ting på festivalen. Nemlig sådan en dims hvor et garn nøgle kan side og dreje rundt, efterhånden som man bruger garnet.

Men lørdag eftermiddag var jeg en tur i Svenborg by sammen med Bente B og Merete G. Her kunne jeg ikke står for fristelserne, og købte noget. Der komme et indlæg med mine indkøb.

Så herfra skal lyde et kæmpe tak og knus til Britta og hendes usynlige hjælpere, for det kæmpe arbejde det har været at få sådan en festival på benene.

torsdag den 1. oktober 2009

Fredensborg bibliotek

havde inviteret til strikke-cafe igår aftes. De havde inviteret strikkedesigner Lene Holme Samsøe.

Vi var ca. 20 damer og et par pigebørn der mødte op til dette arrangement.

Lene fortalte lidt om sit arbejde med at designe opskrifter o.s.v. Hun arbejder godt nok for mange garnfirmaer, så hendes opskrifter er rundt omkring i hele norden. Hun havde medtaget en stor del af sine modeller, så vi kunne se og gramse.

Det var godt nok kun børnemodeller hun havde med. Det var lidt surt – synes jeg. Jeg kunne godt tænke mig at hun havde haft nogen af sine voksen modeller med også.

Hun fortalte hvordan man kunne ændre størrelsen på et stykke strik, ved at vælge garn af forskellige tykkelse. Hun oplyste også at der var andre måde man kunne ændre størelsen på tøjet.

Herefter kunne vi få hjælp af hende til alt, lige til opslåning af masker til mere avanceret ting. Jeg talte med hende om hvordan man kunne ændre en babytrøje til f.eks størrelse 10 år. Hun fortalte hvordan det kan gøres, og det skal jeg havde prøvet i nærmest fremtid.

Her er lidt billeder fra igår. Det var er super arrangement. Fredensborg bibliotek vil se om det kunne lade sig gøre, at kører strikke-cafe igennem vinteren. Det bliver nok en aften om mdr. Der var stor tilslutning til det igår, så jeg tror det bliver til noget.

Lene Holme Samsøe

Picture 36114

Jeg skal igang med at pakke, da jeg imorgen formiddag dager til Svendborg sammen med en flok pragtfulde kvinder. Vi skal deltage i webstrikkerne strikkefestival i weekend. Tænk en hel weekend med strik – jeg glæder mig som et lille barn til juleaften.